Every girl has...

... that one guy, they'll always have feelings for.

And so do I :)

"Min dreng" hedder T. Han er et par måneder yngre end mig, men han er fantastisk.
Normalt tiltrækkes jeg af mørkhårede - næsten sorthårede - drenge, men sådan er T ikke. Han har lyst krøllet hår, men han kan ikke selv lide krøllerne, så han kommer voks i for at rette krøllerne ud. Han ser drøngodt ud både med og uden voks. Han er nok den sødeste dreng jeg nogensinde har mødt! Jeg mødte ham på en lejrtur. Jeg skulle med min klasse til Holland, og vi skulle dele bus og hotel med en anden klasse.
Men tilbage til selve T: Han er virkelig sød. Jeg snakkede en del med ham i bussen og om aften på hotellet, spillede jeg poker sammen med ham og nogle af drengene fra hans klasse. I løbet af aftenen begyndte han at omtale mig som "søde" - og så foran hans venner og mine venner. Jeg flirtede en del med ham, selvom jeg godt vidste at han havde en kæreste. Ups. Men det var jo bare helt uskyldigt, der skete slet ikke noget.
Han har bare den fedeste og kærligste personlighed. Han siger hvad han mener, og så er han generelt venlig overfor andre. Og ikke nok med at han indeni er den mest fantastiske dreng, så ser han også godt ud. Det kan godt være at I væmmes ved tanken om en lyshåret dreng, men han er virkelig charmerende. Og så spiller han fodbold! Han dyrker en del sport, og derfor har han også Sixpack. Ikke sådan noget overdrevet noget, men sådan at man kan mærke det igennem blusen. ;) Desuden har han verdens sødeste smil. Det er helt vildt! Og så har han mellemstore blå øjne. Amazing.

Og nu lyder der jo som om, at jeg har et mega crush på ham, men det har jeg altså ikke. Han er godt nok den dreng I'll always have feelings for, men jeg er altså ikke madly in love. Efter lejrturen savnede jeg ham i flere uger, og når jeg kiggede på hans billeder på facebook, fik jeg sådan et rush af bobler gennem kroppen. Men sådan er det slet ikke mere. Når jeg ser hans profilbilled poppe op på skærmen, fordi han er online, smiler jeg bare og tænker, at han er fantastisk, men jeg føler ikke noget for ham. Jeg er dog rimelig sikker på, at hvis jeg var sammen med ham en dag, eller tilfældigt mødte ham et sted, ville jeg føle noget for ham igen. Derfor er han "min dreng".

I'll never forget him.

Det kan god være at alt det her lyder lidt latterligt, men det er altså sådan jeg har det. :)