Jeg er virkelig skuffet ... igen.
Kender I det - selvfølgelig gør I det - at ens bedste ven eller veninde skuffer en. Det er surt ikke? JO!
I dag skuffede min bedste veninde mig - hvilket hun har gjort rigtig mange gange inden for det sidste stykke tid. Hun er rigtig rigtig dejlig, og jeg elsker hende meget højt. Der var en periode på ½ år, hvor vi var sammen flere gange om ugen. Det var skønt. Senere var vi lidt mindre sammen, men stadig ca. 1 gang om ugen. Sådan er det ikke mere, desværre. Efter hun fik en kæreste for ca. 4 måneder siden, har vi ikke været så meget sammen, for hun er altid sammen med ham. ALTID. De er sammen mindst to gange om ugen - nogle uger 4 gange! Det driver mig til vanvid. Og så har hun også så mange andre planer med alle mulige venner, så når jeg spørger om vi skal være sammen, (det er altid mig der spørger, for hun har jo nok at se til) kigger hun i sin kalender. Hun er ledig OM 14 DAGE! Det er sgu ligesom når man vil bestille en tid til lægen. "Du kan få en tid om 14 dage, for vi har lige en time der ikke er booket." Hun kalder mig sin bedste veninde, burde der så ikke ALTID være tid til mig? Eller er det bare noget, jeg har misforstået?
Min bedste veninde og jeg går i samme klasse, så man skulle tro, at vi så kunne være sammen oppe i skolen, men nej. For hendes kæreste går også på skolen. Han går en klasse over os, og han har lokale i en anden bygning. Hver evig eneste dag, går hun op til ham i frikvarterende. Jeg bliver så skuffet hver gang hun går.
En dag kom en af pigerne - som min bedste veninde og er gode veninder med - fra hendes kærestes klasse ned i vores klasse. Det var et af de få frikvartere hvor min veninde havde valgt IKKE at besøge sin kæreste. Thank God for that. Men da hun så den anden pige, gik hun over for at snakke med hende. De snakkede i 20 minutter, så jeg måtte igen undvære min bedste veninde.
Men tilbage til i dag. Som sagt blev jeg rigtig skuffet i dag.
Min bedste veninde og jeg var til frisøren i dag - sammen. Oppe i skolen hørte jeg hende snakke med nogle andre piger om, at de skulle på café i dag, efter hun havde været til frisør. Kan I se problemet? Hun har dobbeltbooket dagen. Godt nok ikke på de samme tidspunkter, men alligevel. Som om hun ikke har nok i mig. Og hvad nu hvis jeg ville have inviteret hende på café efter frisørtiden? Vi var jo trods alt i byen alligevel. Jeg blev bare så skuffet. Så fandt jeg så ud af, at de var en hel masse piger - og hendes kæreste - der skulle på café, men jeg var ikke inviteret. Lort.
Jeg håber det kedede sig ad helvede til.
Er det bare mig der er åndsvag eller hvad? Jeg savner hende jo bare.
Jeg vil ikke konfrontere hende med det, for jeg ved, at hun vil blive sur på mig. Jeg kender hende jo. Hun vil bare sige " du skal ikke prøve at lave om på mig!"
Jeg er sikker på at der er rigtig mange der har det ligesom mig derude, og jeg har kun en ting at sige til jer: Jeg føler med jer. :)
I bund og grund føler jeg bare, at jeg giver så meget mere, end jeg får igen.
SvarSletJeg har haft det samme problem med mine andre veninder, men aldrig med min bedste veninde. Jeg har altid gjort meget for mine veninder, og der har jeg også altid haft forventninger til dem. Jeg har dog aldrig forventet så meget som jeg gav, og jeg ved egentlig ikke hvorfor.
Jeg forstår dig udemærket godt. Det må være forfærdeligt sådan bare at blive forladt. Dit indlæg er skrevet så ærligt, og det er lidt tragisk, men det minder mig faktisk om den situation, jeg står i. Her er det bare omvendt - det er mig der har kæreste på. Jeg går så ikke ned til ham på samme måde, men jeg bliver og spiser nede i kantinen, hvor han også er, og jeg har faktisk tænkt på, at hun ikke må have det så godt med det. Men det er svært, når man har venner fra de andre klasser også, og man ikke kan kombinere dem alle sammen. Livet er surt nogen gange.
SvarSletMen tak for at åbne mine øjne for, hvordan min veninde sikkert har det! :)
Fedt at høre noget fra en "på den anden side". Mange tak for din kommentar.
SvarSletTænker du egentlig over, hvordan din veninde måske har det med dit kæresteri?! :)
Måske kan du hjælpe mig en hel del.
Jeg har stået i præcis samme situation - og jeg snakkede med hende om det. - Det endte med, at vi begge sad og tudede, men jeg åbnede øjnene på hende, - hun havde ikke tænkt over det. Så jeg synes du skal sige det til hende. Hvis hun ikke vil høre, så må du jo lade hende gå. Sådan sagde jeg til min veninde, at hvis det ikke kunne lade sig gøre, så måtte jeg gå.
SvarSletJeg ved godt, at det måske kan ende med, at bliver nødt til at gå, hvilket jeg er rigtig ked af det. Men hun er noget af det bedste der er sket for mig. Hun er den eneste jeg kan være mig selv sammen med. Når jeg er sammen med andre veninder, tænker jeg hele tiden på hvad de synes - åndsvagt, jeg ved det. Men når jeg er sammen med hende, er jeg mig selv, for jeg ved hun vil acceptere mig...
SvarSlet